Ledøje-Smørum Svømmeklub
postmaster@lsi-swim.dk
20839911

Holdbeskrivelser


Plaskehold for far/mor/barn
Holdet er for børn som undervises sammen med 1 forældre. På dette niveau lærer børnene at blive fortrolige med vandet. Børnene lærer at komme sikkert ned i vandet uden hjælp fx ved at bruge trappen eller sidde på kanten. Gennem leg arbejder vi med børnenes balance, vejrtrækning og med at få hovedet under vandet.

Loppehold 5-6 år og Rejehold 7-10 år   
Vandtilvænning

Holdet er for børn som kan færdes i vandet uden forældre. På dette niveau lærer børnene at modtage undervisning og blive fortrolige med vandet alene. I vandet øges udfordringerne på vejrtræknings– og balanceøvelserne, f.eks. ved at lære at vende sig fra maven til ryggen uden at løfte hovedet, sidde på bunden og lave kolbøtter i vandet.

Sælhold 6-8 år og guldfiskehold 9-11 år     
Begyderhold

Holdet er for børn der er glade for vandet og så småt er klar til at blive undervist på dybere vand. I takt med større tryghed og balancefærdigheder bygger vi videre på de grundlæggende færdigheder barnet har opnået på Loppe/Rejeholdet. Bevægelse og stilartssvømning særligt crawl og rygcrawl fylder mere nu og barnet introduceres desuden til dele af butterfly og brystsvømning og skal kunne flyde og bevæge sig frit i vandet.

Delfinhold 8-10 år               
Let øvede

Holdet er for børn som er klar til flere udfordringer på dybt vand. Der arbejdes stadig med teknikken i crawl og rygcrawl, og især korrekt vejrtrækning ved crawl. Fly-ben og bryst-arme bliver en større del af undervisningen, ligesom der arbejdes videre med afsæt fra kanten.

Hajhold 10-12 år   
Øvede

Holdet er for børn som godt kan lide at svømme. De grundlæggende færdigheder indgår stadig i undervisningen på dette niveau, men det helt store fokus er, at barnet kan svømme alle fire stilarter, når du har gennemført dette niveau. Samtidig vil barnet udføre en række sjove og udfordrende øvelser fx at kravle på bunden og holde balancen på flere bensparksplader.

Ungdomshold 12-18 år 
Øvede

Holdet med fokus på sammenhold, svømmefærdigheder og konditionstræning. Træneren strukturer træningen ved at kombinere læringen af de fire svømmediscipliners færdigheder med en god konditionstræning.
Forskellige andre aktiviteter vil indgå i træningen

Motionshold for 16+
Holdet for dig som bare vil svømme for motionens skyld.           
Ønsker du undervisning aftales dette med træneren.

Aquabiking for 16+
Aquabiking er cykling på en stationær cykel i vand.
Musklerne styrkes, og konditionen forbedres, uden at du opdager det. Du føler dig ikke overanstrengt og svedig. Aquabiking er en kombination af cykling og vandaerobic. Aquabiking er skånsomt for leddene, idet der i vandet er mindre belastning end ved almindelig cykling, da man har fordelen af opdriften i vandet og vandets naturlige modstand. Aquabiking er også med til at øge forbrændingen hos udøveren som både skal bruge energi på at cykle samtidig med, at der bruges energi på at holde varmen. Aquabiking kan dyrkes af alle UANSET alder, størrelse og vægt – og det er dig, der vælger tempo og intensitet alt efter mulighed og ønske. Du kan få sveden til at springe og musklerne til at arbejde for fuld POWER eller du kan langsomt træne krop og muskler op f.eks. efter en skade - du bestemmer!!
Alle kan være med og have stor glæde at af cykle i vandet.
Vandets opdrift gør, at kroppen ikke bliver belastet som ved normal cykling og derfor vil det for mange føles lettere at bruge koppen aktivt.
Lektionen indeholder også øvelser for overkrop, arme, ryg og skuldre.
Som du kan læse ovenover vil Aquabiking kunne være til gavn for rigtig mange i vores kommune, til at styrke hjerte og kondition, som redskab til vægttab, man bestemmer jo selv tempoet. Det anbefales dog, at man ved knæ/rygproblemer starter på Aquabiking i samråd med sin læge eller fysioterapeut.
AquaFitness
Aqua fitness er holdet for dig som vil prøve kræfter med forskelligt udstyr i vand og samtidig forbedre konditionen og muskelstyrken. En aqua fitness time kan bestå af trampoliner, boksehandsker, aqua disks, kettle bells, elastikker, powersticks, plader m.m., og deles ofte op i 3 sekvenser bestående af opvarmning, puls og styrke samt udstrækning.


 



 
Kalender
Besøg vores side
Ledøje-Smørum Svømmeklub | Flodvej 89 | 2765 Smørum | E-mail: postmaster@lsi-swim.dk